Her på siden kan du bestille den fysiske bog, men leder du efter lyd- eller ebogen, så klik på en af ikonerne.

📱E-bog

Tilbud

Orhan Velis samlede digte

129,00 kr.

Inklusive moms.

Orhan Veli Kanık med kaldenavnet Orhan Veli (1914-1950) gav tyrkisk lyrik en helt ny drejning ved at omsætte det jævne menneskes udtryk til et digterisk sprog, der udgjorde et fundamentalt brud med tidlige tiders osmanniske divan-poesi. Orhan Veli efterlod sig trods sit korte liv hele fem digtsamlinger. Hans digte er i reglen kortfattede, men meget udtryksfulde, og citeres den dag i dag ofte i forskellige kontekster.

Jeg lytter til Istanbul med lukkede øjne;
En fugl flakser omkring dine skørter;
Jeg ved, om din pande er varm eller ej;
Jeg ved, om dine læber er fugtige eller ej;
En hvid måne hæver sig over pistacierne
Jeg fornemmer det på dit hjerteslag;
Jeg lytter til Istanbul.

Oversætteren, Orhan Dogru, født 1968 i Tyrkiet, har skrevet flere kulturhistoriske bøger og er forfatter til den for nylig udkomne roman En Nydanskers Kontrabog. Orhan Dogru har endvidere oversat en række store forfattere og digtere, som han for første gang har introduceret i det danske litterære miljø.

Orhan Dogru, der er medlem af Dansk Oversætterforbund, Dansk Forfatterforening og Dansk PEN, tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også selv skriver digte. Her leverer han en komplet gendigtning af hele Orhan Velis digteriske værk.

Lektørudtalelse: "Orhan Veli var en af de mest innovative digtere i den tyrkiske litteratur fra det 20. århundrede. Hans digte er kortfattede, meget udtryksfulde og eftertænksomme. De fremstår meget moderne, og Orhan Dogrus fremragende oversættelser, bringer Velis poetiske klarsyn på de mest dagligdags forteelser, helt frem i lyset, så man forstår Velis position, som en af Tyrkiets helt store nationale digtere...."